Spring til indhold

Forside

Sdr. Hammer 55, 3730 Nexø

→ VELKOMMEN TIL

LUMI GENBRUG BORNHOLM

LUMI Genbrug Bornholm er en genbrugsbutik, hvis overskud støtter Luthersk Missions arbejdsområder både nationalt og internationalt. Ved at give ting til LUMI Genbrug og ved at købe hjælper du os med at hjælpe.

IMG_9035

Aktuelle varer

Butikken

Giv ting

Effekter kan afleveres i vores butik i åbningstiden, i vores varemodtagelse 24/7, eller vi afhenter efter aftale.

Vi leverer også gerne købte møbler, og andre store ting, mod et mindre gebyr. Hør nærmere i butikken. Vi kører hver torsdag,

LUMI Genbrug modtager også gerne dødsboer.

For afhentning af vare kontakt tlf.: 5238 1117
svares i tidsrummet kl. 8-18

Eller mail.: bornholm@lumigenbrug.dk

→ DINE BRUGTE TING KAN GØRE EN FORSKEL

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Du kan blandt andet gøre en forskel ved at give ting til LUMI Genbrug, eller ved at handle i en af vore butikker. Du kan sammen med Luthersk Mission gøre en forskel – og det nytter noget!

Vi modtager gerne alt, som er for godt til at kassere men egnet til genbrug.

Vi værdsætter rene og pæne ting, der er funktionsdygtige. Du kan læse mange gode råd om sortering af øvrige effekter på http://www.genbrugersagen.dk/

Enkelte ting er vi ikke interesseret i:
→ “Gammeldags” fjernsyn, pc’er, “gammeldags” klaverer, kummefrysere.
→ Snavset eller lugtende tøj eller ting
→ Ting som er væsentligt i stykker.

Butikken kontaktes bedst via mail bornholm@lumigenbrug.dk

Eller  Facebook

om os

→ DINE BRUGTE TING KAN GØRE EN FORSKEL

Målet med LUMI Genbrug Bornholm er at skaffe midler til Luthersk Missions vidt forgrenede missionsarbejde i tredjelande, hvor der samarbejdes med lokale kirker, drives humanitært arbejde, sundhedsarbejde, undervisning og arbejde blandt udsatte børn m.v.

Luthersk Mission arbejder for tiden i Cambodja, Peru og Tanzania 

1/3 af overskuddet går til børne- junior- og ungdomsarbejdet gennem Luthersk Mission på Bornholm

LUMI Genbrug, Bornholm drives, som de øvrige LUMI Genbrugsbutikker, af frivillige medarbejdere.

Vedtægter

Det går pengene til

→ SOM KUNDE STØTTER DU ET GODT FORMÅL

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Når du giver dine ting, din tid eller dine køb til vores LUMI Genbrugsbutik, er du med til at gøre en forskel – både herhjemme og ude i verden.

Hos os går to tredjedele af overskuddet til Luthersk Missions internationale arbejde, hvor der gøres en indsats for at bringe håb, hjælp og evangelium til mennesker i sårbare livssituationer. Den sidste tredjedel går til den lokale LM kreds på Bornholm – for vi ønsker, at hjælpen både skal kunne mærkes langt væk og helt tæt på.

Her kan du få et indblik i nogle af de internationale projekter, du er med til at støtte, samt læse om det lokale arbejde:

CAMBODJA

I Cambodja arbejder Luthersk Missions udsendte blandt mennesker, der ofte står på samfundets kant. Her har vi særligt fokus på at give børn og unge en god begyndelse på livet – både fagligt og menneskeligt.

Gennem undervisningstilbud som engelsk, børnehave og sikre kollegiepladser får de unge bedre mulighed for at gennemføre en uddannelse. Derudover støtter vi op om sunde fritidsfællesskaber gennem børneklubber og sport.

Voksne tilbydes undervisning i sundhed og livsfærdigheder, og vi samarbejder med lokale kirker om ledertræning og evangelisation i deres kontekst. Det hele sker med respekt for kulturen og et ønske om at tjene mennesker – med både hænder og hjerte.

Du kan læse mere om LM’s arbejde i Cambodja her.

Tanzania

I Tanzania har vi et tæt og tillidsfuldt samarbejde med den evangelisk-lutherske kirke, som har omkring 7 millioner medlemmer. Vi støtter både diakonale indsatser og forkyndende arbejde og er desuden engageret i flere udviklingsprojekter. Nogle af disse projekter er støttet gennem CKU – Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde, som arbejder for at styrke kirkelige aktørers rolle i samfundsudviklingen. Projekterne drives i fællesskab mellem LM, de udsendte og den lokale kirke.

Et særligt fokus er rettet mod nomadestammerne. Vi ønsker, at de bliver mødt med forståelse og respekt, så de naturligt kan integreres i samfund og menighed – uden at skulle opgive deres kulturarv.

Vi er også med til at drive et retrætecenter for ægteskabskurser og er medejere af forlaget Soma Biblia, der spreder bibler og kristen litteratur i hele landet..

Du kan læse mere om LM’s arbejde i Tanzania her.

Peru

I Peru har vi gennem mange år støttet en lille evangelisk-luthersk kirke i dens rejse mod at blive en selvstændig og stærk menighed. Gennem teologisk undervisning og rådgivning er vi med til at ruste kirkens præster og ledelse – både centralt og lokalt.

I byen Cusco, som ligger i kirkens udkantsområde, arbejder vores medarbejdere primært med menighedsopbygning, mens vores norske partnere står for det teologiske arbejde. Alt sammen i tæt samarbejde – båret af bøn og længsel efter at se evangeliet slå rod.

Du kan læse mere om LM’s arbejde i Peru her.

Grønland

I Grønland støtter vi – sammen med Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) – et vigtigt arbejde blandt unge studerende i Nuuk. Her ønsker vi at være til stede med evangeliet, medmenneskelighed og nærvær i en livsfase præget af store valg og åbne spørgsmål.

 

Lokalt på Bornholm

En del af overskuddet fra butikken går til arbejdet i Luthersk Missions kreds på Bornholm. Her samles mennesker i alle aldre om Guds ord gennem møder, bibelundervisning og fællesskab – med et ønske om, at flere må lære Jesus at kende.